København – Alsace (lørdag d. 26. juni - søndag d. 27. juni)

1100 km, 12 timer

Vi startede turen ved 18-tiden. Lettere forsinkede pga. udsmækket søster og punkteret feriebil :-(

Vi kørte til Rødby Færgehavn og nåede lige netop færgen, der sejlede ca. 15 sek. efter vi var suset ombord.

Efter det obligatoriske besøg i "den toldfrie" kom vi til Puttgarden. Derfra gik turen sydover mod de tyske motorveje.

Ved to-tiden var vi kommet forbi motorvejskrydset ved Kirchheim (syd for Kassel) holdt vi ind på rastepladsen ved Berfa.

Da vi vågnede efter en 6 timers søvn stod vi op og kørte videre. Efter en times tid hold vi ind og spiste en spændende motorvejs-café-morgenmad.

Efter morgenmaden gik turen videre sydpå, via Frankfurt og Freibourg, hvor vi drejede vestpå og kørte ind i Frankrig.

En halv times tid inde i Frankrig ligger Eguisheim (lidt syd for Colmar). Dér havde vi booked plads på campingpladsen "Les Trois Chateau" (med egen stork), der ligger lige i udkanten af byen.

Eguisheim ligger i hjertet af Alsace, lige syd for Colmar mellem Strasbourg og Mulhouse, og er ideelt til ture rundt i Alsace - og så er der et utal af vinproducenter i byen.

Udover den oplagte seværdighed (de mange producenter af den dejlige Alsacevin), er der mange andre seværdigheder i området.

Vi startede med en tur til Colmar. Der bl.a. byder på en stor katedral og en masse smukke gader og huse.

Vi var på rundtur til  nogle af områdets utallige borge og slotte. Vi besøgte klostret for Ste. Odile vest for Obernai. Klosteret har mange fine rum, en fantastisk udsigt og en kilde, der efter sigende skulle hjælpe på synet - vi bruger nu stadig begge briller/kontaktlinser, men måske er det fordi, vi ikke er rettroende nok.

Borgen Ht. Koenigbourg ligger på en bjergtop vest for Selestat. Borgen var en ruin indtil den blev genopført (nogenlunde som oprindeligt) omkring år 1900. Også her er en fantastisk udsigt over Rhein-dalen mod Tyskland. Borgen lever til fulde op til forventningerne om en "tysk-krigsherre-borg" med skæve vinkler, skydeskår, udskåret træ og mørke snoede gange og trapper.

Les Trois Chateau (de tre tårne) er ét af Eguisheims kendetegn. Ruinen ligger i gåafstand (for de friske ;-)) fra byen og giver besøgende en fin udsigt over Eguisheim. Ruinen er noget tilgroet og ikke den turistmagnet mange af områdes andre borge er gjort til.

Hohlandsbourg er fortsat delvist en ruin. De tilstødende byer har dog øjnet idéen i endnu et tilløbsstykke for turisterne, så de er gået sammen om at give stedet en gennemgribende istandsættelse. Borgen er opført som en stor rektangel på en bjergtop og der er mulighed for at gå hele vejen rundt på ydermuren.

En anden af områdets store seværdigheder er forlystelsesparken "Europapark", der ligger på tysklandssiden af grænsen, ved byen Rust tæt ved motorvejen mellem Frankfurt og Basel.

Europapark er Tysklands største forlystelsespark og har bl.a. Europas største ruchebane - sponseret af Mercedes.

Derudover er der et utal af vandruchebaner og alt hvad hjertet kan begære af forlystelser, nogle for de små, andre for de lidt større og nogle kun for de voksne/store.

Turen fra Alsace til Iseo gik gennem Schweiz - selvom det betød, at vi måtte investere i et motorvejsmærkat til en mindre formue.

Turen gennem Schweiz var - som forventet - meget smuk, og vi var så heldige, at der ikke var specielt meget kø, selvom vi kørte på en af de "farlige" lørdage midt i ferien. Det varede dog en del tid at komme gennem Skt. Gotthard Tunnelen, da den kun er tosporet.

I Norditalien ligger en stribe berømte søer. De berømteste er nok Gardasøen og Comosøen, hvorimellem den mindre og mindre kendte Lago d'Iseo ligger. Hovedbyen, der har givet navn til søen, ligger i søens sydøstlige hjørne.

Vi boede på campingpladsen "Punta d'Oro" i byens nordlige udkant. Pladsens største oplevelse var den allestedsnærværende ejer "Franco", der - iført solbriller og skriggul poloshirt - ledede campingpladsen, uddelte turforslag og dirigerede autocampere rundt på pladsen. 

I hverdagene er Iseo en stille halvtom by, med en overraskende stor mængde restauranter og caféer. I weekenden vælter velhavende italienere fra Milano, Brescia og Bergamo ind i byen i dyre biler og designertøj og pludselig er byen fuld af liv og glade dage. En sjov blanding - hver tid med sin charme.

I Lago d'Iseo ligger en stor ø, efter "Francos" udsagn er det den største ø i en sø i verden - en påstand jeg pt. ikke har fundet modbeviser for. 

Under alle omstændigheder er øen et besøg værd.

Der er et veludbygget færgesystem på søen, så det er nemt - og relativt billigt - at komme rundt.

Vi forsøgte også at tage en tur langs vinruten i området, men endte med at opgive, da det viste sig totalt umuligt at finde vej ad de små bjergveje.

Efter 4 overnatninger i Iseo skulle vi videre til Venedig, nærmere bestemt "Marina di Venezia" uden for Punta Sabbioni, der er en havn med gode forbindelser til Venedig. 

Vi kørte ad de norditalienske autostradaer, der er en oplevelse for ens nerver. Italienernes kørsel lever til fulde op til ryet.

Det meste af turen foregår ad motorvej, men fra Venedigs lufthavn er det landevej med tæt trafik.

Efter ca. 3 timers varm og spændende kørsel nåede vi frem, ckeckede ind og opstillede lejren. 

Campingpladsen "Marina di Venezia" er et ideelt udgangspunkt for ture til Venedig, og sikkert en fremragende campingplads for børnefamilier med store krav til pladsen. Der er shoppinggade, supermarked, pool-område, legepladser, minigolf, tennis, en kæmpe strand....... Efter vores smag er pladsen "for meget af det gode", men der er de rent og pænt.

Ud over ture til Venedig tog vi en tur mod nordøst, mod Trieste. På den tur besøgte vi "Grotta Gigante", der er den største grotte i verden, der er åben for turister. Grotten er 107 meter høj, 280 meter lang og 65 meter bred, og kan efter sigende rumme Peterskirken fra Rom. Guiden havde verdens kedeligste job; han gik og afspillede kassettebånd med beskrivelser på div. sprog.

Vi besøgte også "Aquileia", en gammel romersk by fyldt med ruiner, museer og lign. efterladenskaber fra de gamle romere. På billedet til højre herfor ses stedets Forum Romanum, der delvist er blevet genopført. 

Områdets store seværdighed er selvfølgelig det fantastiske Venedig. Broernes  og kanalernes by.

Venedig bliver delt af Canal Grande, der kan krydset via tre broer eller via byens "busser" Vaparattoerne.

Den mest berømte af broerne over Canal Grande er bestemt Rialtobroen, der er fyldt med boder med turistgejl. Men der er nu også en fin udsigt over den store kanal.

Der er ingen biler, cykler eller knallerter, men til gengæld et mylder af alverdens forskellige både, som busser, skraldebåde, politibåde, private både osv. 

Venedig har en helt speciel atmosfære, og kommer man lidt væk fra de massive turiststrømme ved Markuspladsen og -kirken, Dogepaladset og Rialtobroen er der mange hyggelige småsteder.

For kirkeinteresserede er Venedig et slaraffenland. Der kan kun være få byer, der har så mange kirker pr. km2 som hér. Det viser tydeligt hvor stor magt kirken havde (og til dels har) i Italien.

Færgen skal zigzagge mellem lavvandede områder, men skibe helt op i krydstogtklassen kommer alligevel igennem og giver Venedig forbindelse til det hav, der har været så vigtigt for byens udvikling.

Efter vores dage ved Venedig manglede vi nu kun turens lange hjemtur.

Vi startede med en gang aftensmad i campingpladsens pizzeria, hvorefter vi forlod Marina di Venezia, under blygrå uvejrsskyer.

Vi havde besluttet at køre om aftenen og natten, for derved (om muligt) at slippe for den værste varme og trafik.

Vi slap nu ikke helt for bilkøer, for umiddelbart inden man forlader Italiens motorveje før grænsen til Østrig, skal man lige gennem et betalingsanlæg, hvor der dén aften kun var 2 boder åbne. Denne oplevelse betød ca. 1 times forsinkelse.

Hjemturen gik nu over al forventning og vi var hjemme uden øvrige overraskelser.