København – St. Martin (SØ for Salzburg)

Vi kørte fra København d. 8. juli om eftermiddagen.

Undervejs overnattede vi på Haus Hubertus i Marklendorf på Lüneburger Heide, hvorefter vi fortsatte til St. Martin am Tennengebirge, hvor vi boede på Gasthof Post.

Om aftenen i St. Martin var der underholdning ved St. Martin an Tennengebirge Trachtenorchester og udskænkning af lokal frugtbrændevin - så vi var friske til vandringen dagen efter..

6-7 timer, 1040 højdemeter

Selve vandreturen startede med ca. 7 timers vandring - med op- og nedstigning på ca. 1000 m. Det var en ret hård start.

Vi startede med at bestige Ostermaisspitz, hvorefter vi gik i en stor bue til Lungötz.

Vi var ret motiverede den sidste times tid - vi benede nemlig af sted foran  et regnvejr. Det lykkedes at komme i hus i Lungötzer Hof uden at blive alt for våde.

Næste dag startede i gråvejr - men senere gik det over i regn.

Vi spiste derfor frokost under halvtaget til en kostald, der var tom og tør.

Da vi havde spist, var det blevet nogenlunde tørvejr, og vi vandrede videre ad bjergstierne. 

Efter en lidt hård tur nåede vi til Stuhlalm og Körner-Hütte, hvor vi skulle overnatte.

Vi var ret våde selvom eftermiddagen havde været tør. Tøj og støvler blev derfor hængt og stillet til tørre, så udstyret var klar til næste dags vandring.

Vi startede tidligt næste morgen, og gik ad bjergstier omgivet af alpeblomster (og køer).

Udervejs gik vi forbi Gablonserhütten og havde bl.a. udsigt til den berømte Dachsteingletcher og Gosau-søen.

Efter en idyllisk frokost i det grønne nåede vi frem til Russbach og efter en del søgen fandt vi frem til vores overnatningssted: Pension Ausswink'l.

Efter pausen fortsatte vi - og en overgang så det ud til regn, men der kom heldigvis ikke noget.

På Postalm - der er Europas næststørste sammenhængende bjergplateau - boede vi på Gasthof Alpenrose.

Vi tørrede tøj og støvler på balkonen, men blev overrasket af et regnvejr, der fyldte 2 af rejsedeltagernes støvler med vand - så de måtte foretage næste dags vandring i halvvåde støvler.

På vej mod Leit'n Alm rastede vi på endnu en jausenstation.

Også denne tur var ret hård med barske op- og nedstigninger - og igen i dag blev vi forfulgt af "rovheste", der åbenbart tror, at der er korn i rygsækkene og som går ind for selvbetjening.

Opholdsrummet var fælles køkken og stue, og den var forsynet med et stort brændekomfur. Det gav en dejlig varme, da det vanen tro begyndte at regne op aftenen.

Vi fik en østrigsk specialitet: Kaisersmahl, som er en kæmpemæssig smuldret pandekage med rosiner, flormelis og ablemos - sund og nærende aftensmad.

Om aftenen underholdt familien med musik.

Næste dag regnede det stadig kraftigt, og vi fandt det derfor mest fornuftigt at lave en alternativ rute til næste stop, der var Bergalm.

Det regnede hele vejen, så vi holdt os til de lidt større grusveje.

Vi var meget våde, da vi nåede frem til den låste hytte, så vi hyggede os i kostalden, indtil familien kom hjem fra byen.

.

Næste dag var vejret heldigvis meget bedre. og det havde lykkedes os at få tøj og støvler nogenlunde tørt inden vi skulle videre.

Vi gik over en forkert bjergsaddel - det kostede os en ekstra time, men det lykkedes os da at komme frem til Krispl.

Fra Krispl vandrede vi turens sidste etape til Puch bei Hallein, hvor vi skulle overnatte.  

Mens vi andre vandrede, tog Marianne bussen til St. Martin og hentede bilen, så vi kunne køre tilbage til Danmark dagen efter.

Hjemturen foregik ligesom udturen med en enkelt overnatning ca. midt i Tyskland.

.