Honningkagehjerter.

 

          200 g honning

          90 g sukker

          1 æg

          1 tsk. stødt kanel

          1 tsk. stødte nelliker

          1 tsk. stødt ingefær

          1 tsk. natron

          360 g mel (6 dl.)

 

Pynt:

          150 g let bitter overtrækschokolade

 

Kom honningen i en gryde og varm den op under omrøring, til den er smeltet.

Kom sukkeret i en skål og hæld den varme honning over under omrøring. Lad den svale lidt.

Pisk ægget sammen og rør det i honning/sukker-massen sammen med krydderier, natron og mel. Ælt dejen sammen.

Rul dejen ud i ca. ½ cm. tykkelse og udstik den med en hjerteskabelon (på størrelse med en barnehånd).

Bag kagerne på ovnens midterrille ved jævn varme (175°C) i 10-12 min. Lad hjerterne afkøle på en bagerist.

 

Tip: Læg en skive franskbrød ned til kagerne, så bevarer de sejheden. Put chokolade på kort tid før spisning.

Variation:     I stedet for overtrækschokolade kan de dekoreres med glasur.